|
Nyhedsbreve der bliver læst
|
Det ligger i ordet: Nyhedsbreve skal indeholde nyheder. Mange virksomheder vil gerne udsende nyhedsbreve, og mit første spørgsmål er altid det samme: Hvilke nyheder vil du gerne fortælle? Det er en skidt ide at udsende nyhedsbreve bare for at gøre det. Det handler om at have relevante nyheder at fortælle. Der skal være noget at læse for modtagerne, ellers gør de det ikke.
At udgive nyhedsbreve er en løbende opgave. Ansvaret for at nyhedsbrevet kommer ud skal være klart placeret, ellers bliver det sjældent til noget. Maries Skrivebord skriver og redigerer nyhedsbreve, der fanger kundernes opmærksomhed og skaber dialog.
|
Nyhedsbreve skal skabe trafik og opmærksomhed |
Gode nyhedsbreve motiverer kunderne til at besøge din virksomheds hjemmeside. Kunsten ved nyhedsbreve er at udvikle et indhold og et budskab som gør modtagerne nysgerrige og giver dem lyst til at have mere med virksomheden at gøre. Jeg hjælper gerne med ideudviklingen, så din virksomheds nyhedsbreve bliver indbydende og skaber trafik på hjemmesiden.
|
|
|
|